Særlig bestemmelse 284
ADR 2025 — særlig bestemmelse (SP) 284, kapitel 3.3.
En oxygengenerator, kemisk, som indeholder oxiderende stoffer, skal opfylde følgende betingelser: (a) Generatoren må, såfremt den har en indretning til udløsning af eksplosivstoffer, kun transporteres under denne betegnelse, hvis den i henhold til anmærkningen i 2.2.1.1.1 (b) er udelukket fra klasse 1. (b) Generatoren skal uemballeret være i stand til at klare en faldprøve på 1,8 m mod en stiv, uelastisk, plan og vandret flade og i den stilling, hvor sandsynligheden for en skade er størst, uden at indholdet slipper ud, og uden at en generering sættes i gang. (c) Når en generator er udstyret med en aktiveringsindretning, skal den have mindst to virksomme sikringsanordninger mod utilsigtet aktivering.