Særlig bestemmelse 355
ADR 2025 — særlig bestemmelse (SP) 355, kapitel 3.3.
Oxygenflasker til anvendelse i nødstilfælde, som transporteres i henhold til denne bestemmelse, kan være forsynet med drivpatroner (patroner, fremdrivningsanordning i underklasse 1.4, forenelighedsgruppe C eller S) uden ændring af klassifikationen i klasse 2, forudsat at den samlede mængde af deflagrerende eksplosivstoffer (drivstoffer) ikke overstiger 3,2 g pr. oxygenflaske. Flaskerne, der er forsynet med drivpatroner, og som er forberedt til transport, skal have en effektiv anordning til at forhindre utilsigtet aktivering.