Særlig bestemmelse 553
ADR 2025 — særlig bestemmelse (SP) 553, kapitel 3.3.
Denne blanding af hydrogenperoxid og pereddikesyre må under laboratoriumprøvningsbetingelser (se Manual of Tests and Criteria, del II, afsnit 20) hverken detonere i kaviteret tilstand eller deflagrere i det hele taget, og må ved opvarmning under indeslutning ikke udvise nogen form for reaktion eller sprængvirkning. Denne præparation skal være termisk stabil (selvaccelererende dekompositionstemperatur på 60 ºC eller højere for et kolli på 50 kg) og skal indeholde en væske til desensibilisering, som skal være forenelig med pereddikesyre. Stoffer, som ikke svarer til disse kriterier, anses for at være stoffer i klasse 5.2 (se Manual of Tests and Criteria, del II afsnit 20.4.3 (g)).