Emballeringsforskrift P004
ADR 2025 — emballeringsforskrift P004, kapitel 4.1.
P004 EMBALLERINGSFORSKRIFT P004 Denne forskrift gælder UN 3473, 3476, 3477, 3478 og 3479. Følgende emballager er tilladt: (1) For brændselscellepatroner, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, 4.1.1.2, 4.1.1.3, 4.1.1.6 og 4.1.3: Tromler (1A2, 1B2, 1N2, 1H2, 1D, 1G) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1, 4H2) Dunke (3A2, 3B2, 3H2). Emballager skal overholde ydelsesniveauet for emballagegruppe II. (2) For brændselscellepatroner pakket med udstyr: Kraftige ydre emballager, som opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, 4.1.1.2, 4.1.1.6 og 4.1.3. Når brændselscellepatroner pakkes sammen med udstyr, skal de anbringes i indvendige emballager eller i den ydre emballage med stødabsorberende materiale eller skillevægge, således at brændselscellepatronerne er beskyttet mod beskadigelse forårsaget af indholdets bevægelse eller placering i den ydre emballage. Udstyret skal sikres mod bevægelse i den ydre emballage. I denne emballeringsforskrift betyder "udstyr" anordninger, hvis anvendelse er afhængig af de brændselscellepatroner, de er pakket med. (3) For brændselscellepatroner indeholdt i udstyr: Kraftige ydre emballager, som opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, 4.1.1.2, 4.1.1.6 og 4.1.3. Stort og robust udstyr (se 4.1.3.8) indeholdende brændselscellepatroner kan transporteres uemballeret. For brændselscellepatroner indeholdt i udstyr skal hele systemet være beskyttet mod kortslutning og mod utilsigtet drift. Anm.: De tilladte emballager i (2) og (3) må have en nettovægt, der overstiger 400 kg (se 4.1.3.3). Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 54