Emballeringsforskrift P400
ADR 2025 — emballeringsforskrift P400, kapitel 4.1.
P400 EMBALLERINGSFORSKRIFT P400 Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3: (1) Trykbeholdere, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.3.6. Beholderne skal være af stål og skal undergå en førstegangsprøvning og periodiske prøvninger hvert 10. år ved et tryk på mindst 1 MPa (10 bar, overtryk). Under transporten skal væsken være dækket af en inert gas med et overtryk på mindst 20 kPa (0,2 bar). (2) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F og 4G), tromler (1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1D og 1G) og dunke (3A1, 3A2, 3B1 og 3B2), der indeholder hermetisk lukkede metaldåser med indvendig emballage af glas eller metal med en kapacitet på højst 1 liter hver og med lukning med pakning. Indvendige emballager skal have skruelukninger eller lukninger, der fysisk holdes på plads på en måde, der er i stand til at forhindre, at lukningen slås af eller løsnes i tilfælde af stødpåvirkning eller vibration under transport. Indvendige emballager skal polstres på alle sider med tørt, absorberende, ikkebrændbart materiale i tilstrækkelig mængde til at absorbere hele indholdet. Indvendige emballager må højst fyldes til 90 % af kapaciteten. Ydre emballager må højst have en nettovægt på 125 kg. (3) Stål-, aluminiums- og metaltromler (1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1 og 1N2), dunke (3A1, 3A2, 3B1 og 3B2) og kasser (4A, 4B og 4N) med en maksimal nettovægt på 150 kg hver med hermetisk lukkede indvendige metaldåser med en kapacitet på højst 4 liter hver og med lukning med pakning. Indvendige emballager skal have skruelukninger eller lukninger, der fysisk holdes på plads på en måde, der er i stand til at forhindre, at lukningen slås af eller løsnes i tilfælde af stødpåvirkning eller vibration under transport. Indvendige emballager skal polstres på alle sider med et tørt, absorberende, ikkebrændbart materiale i tilstrækkelig mængde til at absorbere hele indholdet. Lagene i en indvendig emballage skal adskilles med en skillevæg, og der skal anvendes stødabsorberende materiale. Indvendige emballager må højst fyldes til 90 % af kapaciteten. Særlige emballeringsbestemmelser: PP86 For UN 3392 og 3394: Luften skal fjernes fra dampvolumendelen med nitrogen eller andre midler.