Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P601

ADR 2025 — emballeringsforskrift P601, kapitel 4.1.

P601 EMBALLERINGSFORSKRIFT P601 Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3, og de er hermetisk lukkede: (1) Kombinationsemballager med en maksimal bruttovægt på 15 kg, bestående af (a) en eller flere indvendige glasemballager med en mængde på højst 1 liter hver og fyldt til højst 90 % af kapaciteten, og hvor de enkelte indvendige emballagers lukkeanordninger skal holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport, placeret enkeltvis i (b) metalbeholdere med tilstrækkeligt stødabsorberende materiale til at absorbere hele indholdet i de(n) indvendige glasemballage(r), yderligere pakket i (c) ydre emballage af typen 1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1H1, 1H2, 1D, 1G, 4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G og 4H2. (2) Kombinationsemballager bestående af indvendige metal- eller plastemballager med en kapacitet på højst 5 liter og pakket med absorberende materiale i tilstrækkelig mængde til at absorbere indholdet og med stabilt stødabsorberende materiale i ydre emballage af type 1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1H1, 1H2, 1D, 1G, 4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G og 4H2 med en maksimal bruttovægt på 75 kg. Indvendige emballager må højst fyldes til 90 % af kapaciteten. De enkelte indvendige emballagers lukkeanordninger skal holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport. (3) Emballager bestående af: Ydre emballager: Stål- eller plasttromler (1A1, 1A2, 1H1 eller 1H2) prøvet i henhold til prøvningskravene i 6.1.5 med en vægt, der svarer til vægten af den samlede emballage, enten som en emballage beregnet til at indeholde indvendige emballager eller som en enkeltemballage beregnet til at indeholde faste stoffer eller væsker og mærket i henhold hertil. Indvendige emballager: Tromler og kompositemballager (1A1, 1B1, 1N1, 1H1 og 6HA1), der opfylder kravene i kapitel 6.1 for enkeltemballager under følgende betingelser: (a) Den hydrauliske trykprøvning skal udføres ved et tryk på mindst 0,3 MPa (overtryk). (b) Konstruktions- og tæthedsprøvning skal udføres ved et prøvningstryk på 30 kPa. (c) De skal isoleres fra den ydre tromle ved hjælp af inert stødabsorberende materiale, som omgiver den indvendige emballage på alle sider. (d) Deres kapacitet må ikke overstige 125 liter. (e) Lukkeanordningerne skal være af skruelågstypen, som: (i) holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport, og som (ii) er forsynet med en hætteforsegling. (f) Den ydre og indvendige emballage skal jævnligt og med højst to og et halvt års mellemrum undergå tæthedsprøvning i overensstemmelse med (b). (g) Det komplette kolli skal mindst hvert tredje år inspiceres visuelt og opfylde den kompetente myndigheds krav. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 130 P601 EMBALLERINGSFORSKRIFT (fortsat) P601 (h) Den ydre og indvendige emballage skal med letlæselig og holdbar skrift være forsynet med følgende oplysninger: (i) Dato (måned, år) for førstegangsprøvning og seneste periodiske prøvning og eftersyn. (ii) Stempel påført af den sagkyndige, som har foretaget prøvningen og eftersynet. (4) Trykbeholdere, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.3.6. Beholderne skal underkastes førstegangsprøvning og periodisk afprøvning hvert 10. år ved et tryk på mindst 1 MPa (10 bar) (overtryk). Trykbeholdere må ikke udstyres med trykaflastningsanordninger. Hver enkelt trykbeholder, der indeholder stoffer, som er giftige ved indånding, med en LC50 på 200 ml/m3 (ppm) eller derunder, skal være lukket med en prop eller ventil, som overholder følgende: (a) Hver enkelt prop eller ventil skal være direkte monteret på trykbeholderen ved hjælp af et konisk gevind og skal kunne modstå prøvningstrykket for trykbeholderen uden at blive beskadiget eller lække. (b) Ventilerne skal være af den pakningsfri type med ikkeperforeret membran. For ætsende stoffer kan ventilen dog være af pakningstypen monteret med en gastæt hætte, hvor pakningen er fastgjort til ventilhuset eller trykbeholderen for at hindre udslip gennem eller forbi pakningen. (c) Ventilåbningerne skal være forseglet med skruepropper eller -hætter og stabilt pakningsmateriale. (d) Trykbeholderen, ventiler, propper, åbningshætter, kit og pakninger skal være af materialer, der er forenelige med hinanden og med indholdet. Hver enkelt trykbeholder med en vægtykkelse noget sted på under 2,0 mm og hver enkelt trykbeholder, som ikke er forsynet med ventilbeskyttelse, skal transporteres i en ydre emballage. Trykbeholdere må ikke forbindes ved hjælp af manifolder eller være indbyrdes forbundne. Særlige emballeringsbestemmelser: PP82 (Slettet) Særlige emballeringsbestemmelser for RID og ADR: RR3 (Slettet) RR7 For UN 1251: Trykbeholderne skal dog underkastes prøverne hvert femte år. RR10 UN 1614, som er fuldstændig absorberet i porøst, inaktivt materiale, skal emballeres i metalbeholdere med en kapacitet på højst 7,5 liter anbragt i trækasser på en sådan måde, at de ikke kan komme i berøring med hinanden. Beholderne skal fyldes helt med det porøse materiale, som ikke må kunne rystes sammen eller danne farlige hulrum selv efter lang tids brug eller efter rystelser, selv ved temperaturer op til 50 °C. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 131

Stoffer med emballeringsforskrift P601