Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P620

ADR 2025 — emballeringsforskrift P620, kapitel 4.1.

P620 EMBALLERINGSFORSKRIFT P620 Denne forskrift gælder UN 2814 og 2900. Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder den særlige emballeringsbestemmelse i 4.1.8: Emballager, der opfylder bestemmelserne i kapitel 6.3, og som er godkendt i overensstemmelse hermed, bestående af: (a) Indvendige emballager bestående af: (i) Tætte primærbeholdere. (ii) Tæt sekundæremballage. (iii) Bortset fra for faste smittefarlige stoffer, absorberende materiale i tilstrækkelig mængde til at absorbere hele indholdet anbragt mellem primærbeholderen/-beholderne og sekundæremballagen. Hvis flere primærbeholdere er anbragt i en enkelt sekundæremballage, skal de enten pakkes ind hver for sig eller holdes adskilt, så de ikke kommer i berøring med hinanden. (b) En stiv ydre emballage: Tromler (1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1H1, 1H2, 1D, 1G) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1, 4H2) Dunke (3A1, 3A2, 3B1, 3B2, 3H1, 3H2). Emballagens mindste udvendige mål skal være mindst 100 mm. Tillægsbestemmelser: 1. Indvendige emballager, der indeholder smittefarlige stoffer, må ikke anbringes sammen med indvendige emballager, der indeholder uvedkommende godstyper. Komplette kolli kan forsynes med ekstra ydre emballage i henhold til bestemmelserne i 1.2.1 og 5.1.2. Denne ekstra emballage kan indeholde tøris. Når tøris eller andre kølemidler, som udgør en risiko for kvælning, anvendes til køling, finder bestemmelserne i 5.5.3 anvendelse. 2. Bortset fra for ekstraordinære forsendelser, f.eks. hele organer, som kræver særlig emballage, gælder følgende tillægsbestemmelser: (a) Stoffer, der transporteres ved rumtemperatur eller en højere temperatur: Primærbeholdere skal være af glas, metal eller plast. De skal kunne gøres tætte, f.eks. ved hjælp af varmeforsegling, en prop med krave eller metalkrympningsforsegling. Hvis der benyttes skruelåg, skal disse sikres med udtrykkelige midler, f.eks. klæbebånd, tætningsbånd med paraffin eller en fabrikeret aflåselig lukkeanordning. (b) Stoffer, der transporteres i nedkølet eller frossen stand: Is, tøris eller andre kølemidler skal placeres omkring sekundæremballagen eller alternativt i en ekstra ydre emballage med et eller flere komplette kolli mærket i overensstemmelse med 6.3.3. Der skal tilvejebringes indvendig støtte til at holde sekundæremballagen eller -emballagerne på plads, efter at isen eller tørisen er forsvundet. Hvis der benyttes is, skal den ydre emballage eller ekstra ydre emballage være tæt. Når tøris eller andre kølemidler, som udgør en risiko for kvælning, anvendes til køling, finder bestemmelserne i 5.5.3 anvendelse. Hvis der benyttes tøris, skal carbondioxid kunne undslippe fra den ydre emballage eller ekstra ydre emballage. Primærbeholderen og sekundæremballagen skal forblive intakte ved det anvendte kølemiddels temperatur. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 134 P620 EMBALLERINGSFORSKRIFT (fortsat) P620 (c) Stoffer, der transporteres i flydende nitrogen: Der skal benyttes primærbeholdere af plast, som er modstandsdygtige ved meget lave temperaturer. Når flydende nitrogen anvendes til køling, finder bestemmelserne i 5.5.3 anvendelse. Sekundæremballagen skal også kunne modstå meget lave temperaturer, og i de fleste tilfælde skal den anbringes over hver enkelt primærbeholder. Bestemmelserne vedrørende transport af flydende nitrogen skal også opfyldes. Primærbeholderen og sekundæremballagen skal forblive intakte ved det anvendte flydende nitrogens temperatur. (d) Frysetørrede stoffer kan også transporteres i primærbeholdere, som er flammeforseglede glasampuller eller hætteglas med gummiprop forsynet med metalforseglinger. 3. Uanset forsendelsens påtænkte temperatur skal primærbeholderen eller sekundæremballagen kunne modstå et indre tryk, der skaber en trykforskel på mindst 95 kPa. Denne primærbeholder eller sekundæremballage skal ligeledes kunne modstå temperaturer i området -40 °C til +55 °C. 4. Andet farligt gods må ikke pakkes i samme emballage som smittefarlige stoffer i klasse 6.2, medmindre det er nødvendigt for at opretholde de smittefarlige stoffers levedygtighed, stabilisere dem eller forhindre, at de nedbrydes, eller for at neutralisere deres smittefarlighed. Der må pakkes en mængde på højst 30 ml af farligt gods i klasse 3, 8 eller 9 i hver primærbeholder med smittefarlige stoffer. Når disse små mængder farligt gods i klasse 3, 8 eller 9 er pakket i henhold til denne emballeringsforskrift, er de ikke omfattet af andre bestemmelser i ADR. 5. Alternative emballager til transport af animalsk materiale kan godkendes af den kompetente myndighed i oprindelseslandeta) i henhold til bestemmelserne i 4.1.8.7.

Stoffer med emballeringsforskrift P620