Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P801

ADR 2025 — emballeringsforskrift P801, kapitel 4.1.

P801 EMBALLERINGSFORSKRIFT P801 Denne forskrift gælder UN 2794, 2795 og 3028 samt brugte akkumulatorer under UN 2800 Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1.1, 4.1.1.2, 4.1.1.6 og 4.1.3: (1) Stive ydre emballager, tremmekasser af træ eller paller. Derudover skal følgende betingelser være opfyldt: (a) Stablede akkumulatorer skal anbringes i lag med elektrisk ikkeledende materiale imellem. (b) Akkumulatorernes poler må ikke belastes af vægten af andre elementer, som ligger oven på dem. (c) Akkumulatorer skal emballeres eller sikres, så de ikke kan bevæge sig. (d) Akkumulatorer må ikke lække under normale transportforhold, ellers skal der træffes passende foranstaltninger for at forhindre, at der frigives elektrolyt fra kolliet (f.eks. individuelt emballerede akkumulatorer eller andre lige så effektive metoder). (e) Akkumulatorer skal beskyttes mod kortslutning. (2) Beholdere af rustfrit stål eller plast kan også anvendes til transport af brugte akkumulatorer. Derudover skal følgende betingelser være opfyldt: (a) Beholderne skal kunne modstå den elektrolyt, som var indeholdt i akkumulatorerne. (b) Beholderne må ikke fyldes til en højde, der er højere end deres sider. (c) Beholdernes yderside skal være fri for rester af elektrolyt indeholdt i akkumulatorerne. (d) Under normale transportforhold må der ikke lække elektrolyt fra beholderne. (e) Der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at fyldte beholdere ikke kan miste deres indhold. (f) Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre kortslutning (f.eks., at akkumulatorerne er afladede, individuel beskyttelse af akkumulatorpoler, mv.) (g) Beholderne skal enten (i) være overdækkede, eller (ii) transporteres i lukkede eller overdækkede køretøjer eller containere. Anm.: De tilladte emballager i (1) og (2) må have en nettovægt, der overstiger 400 kg (se 4.1.3.3). P801a EMBALLERINGSFORSKRIFT P801a (Slettet) Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 141

Stoffer med emballeringsforskrift P801