Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P804

ADR 2025 — emballeringsforskrift P804, kapitel 4.1.

P804 EMBALLERINGSFORSKRIFT P804 Denne forskrift gælder UN 1744. Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3, og emballagerne er hermetisk lukkede: (1) Kombinationsemballager med en maksimal samlet vægt på 25 kg bestående af (a) en eller flere indvendige glasemballager med en kapacitet på højst 1,3 liter hver og fyldt til højst 90 % af kapaciteten, og hvor de enkelte indvendige emballagers lukkeanordninger skal holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport, placeret enkeltvis i (b) metalbeholdere eller beholdere af stiv plast med tilstrækkeligt stødabsorberende materiale til at absorbere hele indholdet i de(n) indvendige glasemballage(r), yderligere pakket i (c) ydre emballage af typen 1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1H1, 1H2, 1D, 1G, 4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G og 4H2. (2) Kombinationsemballager bestående af indvendige metalemballager eller emballager af polyvinylidenfluorid (PVDF) med en kapacitet på højst 5 liter, der hver for sig er pakket med absorberende materiale i tilstrækkelig mængde til at absorbere indholdet og med stabilt stødabsorberende materiale i ydre emballage af type 1A1, 1A2, 1B1, 1B2, 1N1, 1N2, 1H1, 1H2, 1D, 1G, 4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G eller 4H2 med en maksimal bruttovægt på 75 kg. Indvendige emballager må højst fyldes til 90 % af kapaciteten. De enkelte indvendige emballagers lukkeanordninger skal holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport. (3) Emballager bestående af: Ydre emballager: Stål- eller plasttromler (1A1, 1A2, 1H1 eller 1H2) prøvet i henhold til prøvningskravene i 6.1.5 med en vægt, der svarer til vægten af den samlede emballage, enten som en emballage beregnet til at indeholde indvendige emballager eller som en enkeltemballage beregnet til at indeholde faste stoffer eller væsker og mærket i henhold hertil. Indvendige emballager: Tromler og kompositemballager (1A1, 1B1, 1N1, 1H1 eller 6HA1), der opfylder kravene i kapitel 6.1 for enkeltemballager under følgende betingelser. (a) Den hydrauliske trykprøvning skal udføres ved et tryk på mindst 300 kPa (3 bar) (overtryk). (b) Konstruktions- og produktionstæthedsprøvning skal udføres ved et tryk på 30 kPa (0,3 bar). (c) De skal isoleres fra den ydre tromle ved hjælp af inert stødabsorberende materiale, som omgiver den indvendige emballage på alle sider. (d) Deres kapacitet må ikke overstige 125 liter. (e) Lukkeanordningerne skal være af skruelågstypen, som: (i) holdes fysisk på plads på en måde, der kan forhindre, at lukkeanordningen løsnes ved slag eller rystelser under transport, (ii) er forsynet med en hætteforsegling. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 143 P804 EMBALLERINGSFORSKRIFT (fortsat) P804 (f) Den ydre og indvendige emballage skal jævnligt og med højst to og et halvt års mellemrum underkastes en intern inspektion og tæthedsprøvning i overensstemmelse med (b), og (g) Den ydre og indvendige emballage skal med letlæselig og holdbar skrift være forsynet med følgende oplysninger: (i) Dato (måned, år) for førstegangsprøvning og seneste periodiske prøvning og eftersyn af den indvendige emballage, og (ii) Navn eller godkendt symbol for den sagkyndige, som har foretaget prøvningerne og eftersynene. (4) Trykbeholdere, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.3.6. (a) Beholderne skal underkastes førstegangsprøvning og periodisk afprøvning hvert 10. år ved et tryk på mindst 1 MPa (10 bar) (overtryk). (b) Beholderne skal jævnligt og med højst to og et halvt års mellemrum underkastes en intern inspektion og tæthedsprøvning. (c) Beholderne må ikke udstyres med trykaflastningsanordninger. (d) Hver enkelt trykbeholder skal være lukket med en prop eller ventil(er), der er forsynet med en sekundær lukkeanordning. (e) Trykbeholderen, ventiler, propper, åbningshætter, kit og pakninger skal være af materialer, der er forenelige med hinanden og med indholdet.

Stoffer med emballeringsforskrift P804