§ 16 National vejtransport af farligt gods, der foregår i en… — Kapitel 2
Danske nationale særregler jf. BEK nr. 915 af 26/06/2025 med ændringer fra BEK nr. 473 af 21/05/2026 (ikraft 23. juni 2026). Uofficiel sammenskrivning til informationsbrug — officiel tekst på Retsinformation.dk.
§ 16. National vejtransport af farligt gods, der foregår i en godshavn, lufthavn eller kombiterminal, hvor området er særligt afspærret, indhegnet eller på anden måde afgrænset fra øvrig vej, kan i de tilfælde, hvor transporten indgår som et led i håndteringen af godset inden for området, finde sted, når bestemmelserne i § 13, § 14, stk. 2, og § 17 og følgende betingelser er opfyldt: 1) Køretøjer og tanke skal godkendes, jf. §§ 24, 25 og 27-30. 2) Den transporterende enhed skal være afmærket i henhold til bestemmelserne i ADR, eller den pågældende cargo transport unit skal være afmærket i henhold til bestemmelserne for den pågældende transportform (IMDG-koden, ICAO TI eller RID). 3) Det farlige gods skal transporteres i overensstemmelse med bestemmelserne i ADR om sammenlæsningsforbud, dog således at bestemmelserne for den pågældende transportform (IMDG-koden, ICAO TI eller RID) kan anvendes for så vidt angår adskillelse af kolli inden i den pågældende cargo transport unit. 4) Den transporterende enhed skal være udstyret med mindst en håndildslukker til brandklasse A, B og C med en kapacitet på mindst 6 kg pulver eller tilsvarende kapacitet for andre slukningsmidler. Slukningsmidlet skal være egnet til brug på et køretøj. Slukkeren skal opfylde kravene i de relevante standarder i DS/EN 3 serien. 5) Føreren skal have gennemført uddannelse for førere af køretøjer med farligt gods i henhold til afsnit 8.2.1 i ADR eller en uddannelse i henhold til kapitel 1.3 i ADR. Stk. 2. Ved kortere vejtransport mellem to eller flere adskilte områder i en godshavn, lufthavn eller kombiterminal kan transporten efter skriftlig tilladelse fra politiet gennemføres i overensstemmelse med stk. 1. Brandslukningsmateriel
Henvisninger til ADR
Denne paragraf henviser til følgende dele af ADR 2025:
Andre paragraffer i Kapitel 2
- § 8 Vejtransport af farligt gods skal ske i…
- § 9 Hvor der i denne bekendtgørelse ikke er udpeget…
- § 10 Farligt gods, som i henhold til ADR er…
- § 11 National vejtransport af farligt gods, der…
- § 12 National vejtransport af affald, der er farligt…
- § 13 Enhver, som er involveret i vejtransport af…
- § 14 Spild eller udslip af farligt gods skal…
- § 15 National vejtransport af farligt gods, der…
- § 17 Håndildslukkere, der skal medbringes som…
- § 18 Af- og pålæsning af farligt gods, der er…
- § 19 Af- og pålæsning af farligt gods, der er…