Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro
Fareseddel 2.1
UN 1057

LIGHTERE eller REFILLER TIL LIGHTERE, der indeholder brandfarlig gas

ADR 2025 · klasse 2 · vejtransport af farligt gods

Klasse
2
Klassifik.
6F
Faresedler
2.1
Transportkat.
2 (D)
Klasse
2
Klassifikationskode
6F
Faresedler
2.1 Fareseddel 2.1
Særlige bestemmelser
201 654 658
Begrænsede mængder
0
Undtagne mængder
E0
Emballeringsforskrifter
P002
Spec. emballering
PP84 RR5
Samemballering
MP9
Transportkategori
2 (D)
Spec. transport
CV9 S2
Frimængde
333 kg/L

Særlige bestemmelser

SP 201

Lightere og refiller til lightere skal overholde bestemmelserne i det land, hvori de blev påfyldt. De skal forsynes med beskyttelse mod utilsigtet udstrømning. Den flydende del af gassen må ikke overstige 85 % af beholderens kapacitet ved 15 °C. Beholderne, inklusive lukkeanordninger, skal kunne modstå et indre tryk, der er to gange større end trykket fra F-gassen (LPG) ved 55 °C. Ventilmekanismerne og antændelsesanordningerne skal forsvarligt forsegles, tapes til eller på anden måde fastgøres eller konstrueres med henblik på at forebygge funktion eller lækage af indholdet under transport. Lighterne må ikke indeholde mere end 10 g F-gas (LPG). Refiller til lightere må ikke indeholde mere end 65 g F-gas (LPG). Anm.: Se kapitel 3.3, særlig bestemmelse 654 vedrørende separat indsamlede affaldslightere.

SP 654

Affaldslightere, der er indsamlet separat og afsendt i overensstemmelse med 5.4.1.1.3.1, må transporteres under denne betegnelse med henblik på bortskaffelse. De behøver ikke at være forsynet med beskyttelse mod utilsigtet tømning, forudsat at der træffes foranstaltninger med henblik på at forhindre farlig trykopbygning og opbygning af farlige atmosfærer. Affaldslightere skal, bortset fra dem, der er utætte og kraftigt deformerede, emballeres i henhold til emballeringsforskrift P003. Desuden gælder følgende bestemmelser: -der må kun bruges stive emballager med en maksimal kapacitet på 60 liter, -emballagerne skal fyldes med vand eller et andet egnet materiale for at undgå antændelse, -under normale transportforhold skal alle tændingsanordninger på lighterne være fuldstændigt dækket af det beskyttende materiale, -emballagerne skal være tilstrækkeligt ventilerede for at undgå opbygning af en brandfarlig atmosfære eller trykopbygning, -emballagerne må kun transporteres i ventilerede eller åbne køretøjer eller containere. Utætte eller kraftigt deformerede lightere skal transporteres i bjærgningsemballager, forudsat at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger med henblik på at forhindre farlig trykopbygning. Anm.: Særlig bestemmelse 201 samt særlig emballerings bestemmelse PP84 og RR5 i emballeringsforskrift P002 i 4.1.4.1 gælder ikke for affaldslightere.

SP 658

UN 1057 LIGHTERE, der opfylder bestemmelserne i EN ISO 9994:2019 "Lighters – Safety Specification" og UN 1057 REFILLER TIL LIGHTERE, må transporteres i henhold til bestemmelserne i 3.4.1 (a) til (h), 3.4.2 (bortset fra bruttovægten på 30 kg), 3.4.3 (bortset fra bruttovægten på 20 kg), 3.4.11 og 3.4.12 alene, såfremt følgende betingelser er opfyldt: (a) De enkelte kollis bruttovægt overstiger ikke 10 kg. (b) Bruttovægten af disse kolli, der transporteres i et køretøj eller i en stor container, overstiger ikke 100 kg. (c) De enkelte ydre emballager er klart og holdbart mærket med "UN 1057 LIGH-TERE" eller "UN 1057 REFILLER TIL LIGHTERE", alt efter hvad der er relevant.

Relaterede stoffer i klasse 2