
KEMISK TESTSÆT eller FØRSTEHJÆLPSUDSTYR
ADR 2025 · klasse 9 · vejtransport af farligt gods
- Klasse
- 9
- Klassifik.
- M11
- Faresedler
- 9
- Transportkat.
- Se SP671 (E)
- Klasse
- 9
- Klassifikationskode
- M11
- Faresedler
- 9

- Begrænsede mængder
- Se SP251
- Undtagne mængder
- Se SP340
- Emballeringsforskrifter
- P901
- Transportkategori
- Se SP671 (E)
Særlige bestemmelser
SP 251
Betegnelsen KEMISK TESTSÆT eller FØRSTEHJÆLPSUDSTYR er beregnet til kasser, skrin mv., som indeholder små mængder af forskelligt slags farligt gods, som anvendes f.eks. medicinsk eller til analyse-, test- eller reparationsformål. Disse testsæt må kun indeholde farligt gods, der er tilladt i: (a) undtagne mængder, som ikke overstiger den mængde, der er angivet ved koden i kolonne (7b) i tabel A i kapitel 3.2, såfremt deres nettomængde pr. indvendig emballage og pr. kolli er i overensstemmelse med 3.5.1.2 og 3.5.1.3, eller (b) begrænsede mængder som angivet i kolonne (7a) i tabel A i kapitel 3.2, såfremt deres nettomængde pr. indvendig emballage ikke overstiger 250 ml eller 250 g. De enkelte bestanddele må ikke kunne reagere farligt med hinanden (se definitionen i 1.2.1 for "farlig reaktion"). Den samlede mængde af farligt gods i et enkelt sæt må ikke overstige 1 liter eller 1 kg. Ved udfyldelse af transportdokumentet i henhold til 5.4.1.1.1 skal testsættet i dokumentet henføres til den strengeste emballagegruppe, som gælder for et af de stoffer, der indgår i testsættet. Hvis sættet kun indeholder farligt gods, som ikke er henført til en emballagegruppe, er det ikke nødvendigt at anføre emballagegruppe på transportdokumentet vedrørende farligt gods. Førstehjælpsudstyr, som medbringes i et køretøj til brug for førstehjælp eller anvendelse på stedet, er ikke omfattet af bestemmelserne i ADR. Kemiske testsæt og førstehjælpsudstyr, der indeholder farligt gods i indvendige emballager i mængder, som ikke overstiger mængdegrænserne for begrænsede mængder for de enkelte stoffer som angivet i kolonne (7a) i tabel A i kapitel 3.2, må transporteres i henhold til kapitel 3.4.
SP 340
Kemiske testsæt, førstehjælpsudstyr og polyesterharpikssæt, der indeholder farligt gods i indvendige emballager i mængder, som ikke overstiger begrænsningerne for undtagne mængder for de enkelte stoffer som angivet i kolonne (7b) i tabel A i kapitel 3.2, må transporteres i henhold til kapitel 3.5. Stoffer i klasse 5.2 er tilladt i disse sæt, selvom de ikke enkeltvis er godkendt som undtagne mængder i kolonne (7b) i tabel A i kapitel 3.2, og henføres til kode E2 (se 3.5.1.2).
SP 671
For så vidt angår undtagelsen vedrørende de maksimale mængder, der må transporteres pr. transporterende enhed (se 1.1.3.6), skal transportkategorien fastsættes i forhold til emballagegruppen (se tredje afsnit i særlig bestemmelse 251): -Transportkategori 3 for kemiske testsæt eller førstehjælpsudstyr henført til emballagegruppe III. -Transportkategori 2 for kemiske testsæt eller førstehjælpsudstyr henført til emballagegruppe II. -Transportkategori 1 for kemiske testsæt eller førstehjælpsudstyr henført til emballagegruppe I. Kemiske testsæt eller førstehjælpsudstyr, der kun indeholder farligt gods, som ikke er tildelt nogen emballagegruppe, skal henføres til transportkategori 2 med hensyn til udfærdigelse af transportdokumenter og undtagelsen vedrørende mængden transporteret per transporterende enhed. (se 1.1.3.6).