Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Særlig bestemmelse 666

ADR 2025 — særlig bestemmelse (SP) 666, kapitel 3.3.

Køretøjer og batteridrevet udstyr, hvortil der henvises i særlig bestemmelse 388, samt eventuelt farligt gods, som disse indeholder, og som er nødvendigt for deres drift eller drift af deres udstyr, er, når de transporteres som last, ikke omfattet af andre bestemmelser i ADR, såfremt følgende betingelser er opfyldt: (a) I tilfælde af flydende brændstoffer: Eventuelle ventiler mellem motoren eller udstyret og brændstoftanken skal være lukkede under transporten, medmindre det er afgørende, at udstyret forbliver funktionsdygtigt. Hvor det er relevant, skal køretøjerne lastes opretstående og sikret mod at vælte. (b) I tilfælde af gasformige brændstoffer: Ventilen mellem gastanken og motoren skal være lukket, og den elektriske forbindelse skal være åben, medmindre det er afgørende, at udstyret forbliver funktionsdygtigt. (c) Metalhydridopbevaringssystemer skal være godkendt af den kompetente myndighed i fremstillingslandet. Hvis fremstillingslandet ikke er en kontraherende part til ADR, skal godkendelsen være anerkendt af den kompetente myndighed i en kontraherende part til ADR. (d) Bestemmelserne i (a) og (b) finder ikke anvendelse for køretøjer, som er tømt for flydende eller gasformige brændstoffer. (e) Køretøjer, der er fuldstændig omsluttet af emballager, kasser eller andet, som forhindrer en hurtig identifikation, er omfattet af kravene om mærkning i henhold til kapitel 5.2. Alternativt, for køretøjer drevet af natriumionbatterier, se særlig bestemmelse 404. Anm. 1: Et køretøj anses for at være tømt for flydende brændstof, når tanken til flydende brændstof er aftappet, og køretøjet ikke kan betjenes på grund af brændstofmangel. Køretøjskomponenter som f.eks. brændstofledninger, brændstoffiltre og injektorer behøver ikke at blive renset, aftappet eller skyllet for at blive anset for at være tømt for flydende brændstoffer. Desuden er det ikke nødvendigt at rense eller skylle tanken til flydende brændstof. Anm. 2: Et køretøj anses for at være tømt for gasformige brændstoffer, når tankene til gasformige brændstoffer er tømt for væske (i tilfælde af fordråbede gasser), trykket i tankene ikke overstiger 2 bar, og afspærrings- eller isolationsventilen er lukket og sikret.

Stoffer med særlig bestemmelse 666