
KØRETØJ, DREVET AF LITHIUMIONBATTERI
ADR 2025 · klasse 9 · vejtransport af farligt gods
- Klasse
- 9
- Klassifik.
- M11
- Faresedler
- 9A
- Transportkat.
- - (-)
- Klasse
- 9
- Klassifikationskode
- M11
- Faresedler
- 9A

- Begrænsede mængder
- 0
- Undtagne mængder
- E0
- Emballeringsforskrifter
- P912
- Transportkategori
- - (-)
Særlige bestemmelser
SP 388
Betegnelserne UN 3166 omfatter køretøjer, der er drevet af forbrændingsmotorer med brandfarlig væske eller gas eller brændselsceller. Køretøjer, der er drevet af en brændselscellemotor, skal henføres til betegnelsen UN 3166 KØRETØJ, BRÆNDSELSCELLE-, DREVET AF BRANDFARLIG GAS, eller UN 3166 KØRETØJ, BRÆNDSELSCELLE-, DREVET AF BRANDFARLIG VÆSKE, alt efter hvad der er relevant. Disse betegnelser inkluderer hybridelektriske køretøjer, der er drevet af både en brændselscelle- og en forbrændingsmotor med vådbatterier, natriumbatterier, lithiummetalbatterier eller lithiumionbatterier, og som transporteres med disse batterier monteret. Andre køretøjer, der indeholder en forbrændingsmotor, skal henføres til betegnelsen UN 3166 KØRETØJ, DREVET AF BRANDFARLIG GAS, eller UN 3166 KØRE-TØJ, DREVET AF BRANDFARLIG VÆSKE, alt efter hvad der er relevant. Disse betegnelser omfatter hybridelektriske køretøjer, der er drevet af både en forbrændingsmotor og vådbatterier, natriumbatterier, lithiummetalbatterier eller lithiumionbatterier, og som transporteres med disse batterier monteret. Hvis et køretøj er drevet af en forbrændingsmotor med brandfarlig væske og brandfarlig gas, skal det henføres til betegnelsen UN 3166 KØRETØJ, DREVET AF BRANDFARLIG GAS. Betegnelsen UN 3171 gælder kun for køretøjer og udstyr, der er drevet af vådbatterier, batterier med metallisk natrium eller batterier med natriumlegering, og som transporteres med disse batterier monteret. UN 3556 KØRETØJ, DREVET AF LITHIUMIONBATTERI, UN 3557 KØRETØJ, DREVET AF LITHIUMMETALBATTERI og UN 3558 KØRETØJ, DREVET AF NATRIUMIONBATTERI, alt efter hvad der er relevant, omfatter køretøjer, der er drevet af lithiumion-, lithiummetal- eller natriumionbatterier, og som transporteres med disse batterier monteret. For så vidt angår denne særlige bestemmelse, er køretøjer selvkørende anordninger, der er konstrueret til at transportere en eller flere personer eller gods. Eksempler på sådanne køretøjer er biler, motorcykler, scootere, tre- og firhjulede køretøjer eller motorcykler, lastbiler, lokomotiver, cykler (pedalcykler med motor) og andre køretøjer af denne type (f.eks. selvbalancerende køretøjer eller køretøjer, der ikke er forsynet med mindst én siddeplads), kørestole, plænetraktorer, selvkørende landbrugs- og byggemateriel, både og fly. Når køretøjer transporteres i emballage, kan visse dele af køretøjet, med undtagelse af batteriet, være adskilt fra stellet for at kunne være i emballagen. Eksempler på udstyr er plæneklippere, rengøringsmaskiner eller modelbåde og modelfly. Udstyr drevet af lithiummetalbatterier eller lithiumionbatterier skal henføres til betegnelsen UN 3091 LITHIUMMETALBATTERIER INDEHOLDT I UDSTYR eller UN 3091 LITHIUMMETALBATTERIER PAKKET MED UDSTYR eller UN 3481 LITHIUMIONBATTERIER INDEHOLDT I UDSTYR eller UN 3481 LITHIUMIONBATTERIER PAKKET MED UDSTYR, alt efter hvad der er relevant. Lithiumionbatterier eller lithiummetalbatterier, der er monteret i en lasttransportenhed, og som alene er beregnet til at levere strøm eksternt til transportenheden, skal henføres til betegnelsen UN 3536 LITHIUMBATTERIER MONTERET I LASTTRANSPORTENHED lithiumionbatterier eller lithiummetalbatterier. Farligt gods, f.eks. batterier, airbags, ildslukkere, akkumulatorer med komprimeret gas, sikkerhedsanordninger og andre integrerede køretøjskomponenter, der er nødvendige for køretøjets drift eller af hensyn til operatørens eller passagerernes sikkerhed, skal monteres sikkert i køretøjet og er ikke i øvrigt omfattet af ADR. Lithiumbatterier skal dog opfylde bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1, bortset fra at (a), (e) (vii), (f) (iii), hvis relevant, (f) (iv), hvis relevant, og (g) ikke finder anvendelse, når produktionsserier bestående af højst 100 celler eller batterier, eller førproduktionsprototyper af celler eller batterier, når disse prototyper transporteres med henblik på prøvning, er monteret i køretøjer. Endvidere skal natriumionbatterier opfylde bestemmelserne i 2.2.9.1.7.2, bortset fra at (a), (e) og (f) ikke finder anvendelse, når produktionsserier bestående af højst 100 celler eller batterier, eller førproduktionsprototyper af celler eller batterier, når disse prototyper transporteres med henblik på prøvning, er monteret i køretøjer. Når et lithiumbatteri, der er monteret i et køretøj, er beskadiget eller defekt, skal køretøjet transporteres i henhold til betingelserne i særlig bestemmelse 667 (c).
SP 666
Køretøjer og batteridrevet udstyr, hvortil der henvises i særlig bestemmelse 388, samt eventuelt farligt gods, som disse indeholder, og som er nødvendigt for deres drift eller drift af deres udstyr, er, når de transporteres som last, ikke omfattet af andre bestemmelser i ADR, såfremt følgende betingelser er opfyldt: (a) I tilfælde af flydende brændstoffer: Eventuelle ventiler mellem motoren eller udstyret og brændstoftanken skal være lukkede under transporten, medmindre det er afgørende, at udstyret forbliver funktionsdygtigt. Hvor det er relevant, skal køretøjerne lastes opretstående og sikret mod at vælte. (b) I tilfælde af gasformige brændstoffer: Ventilen mellem gastanken og motoren skal være lukket, og den elektriske forbindelse skal være åben, medmindre det er afgørende, at udstyret forbliver funktionsdygtigt. (c) Metalhydridopbevaringssystemer skal være godkendt af den kompetente myndighed i fremstillingslandet. Hvis fremstillingslandet ikke er en kontraherende part til ADR, skal godkendelsen være anerkendt af den kompetente myndighed i en kontraherende part til ADR. (d) Bestemmelserne i (a) og (b) finder ikke anvendelse for køretøjer, som er tømt for flydende eller gasformige brændstoffer. (e) Køretøjer, der er fuldstændig omsluttet af emballager, kasser eller andet, som forhindrer en hurtig identifikation, er omfattet af kravene om mærkning i henhold til kapitel 5.2. Alternativt, for køretøjer drevet af natriumionbatterier, se særlig bestemmelse 404. Anm. 1: Et køretøj anses for at være tømt for flydende brændstof, når tanken til flydende brændstof er aftappet, og køretøjet ikke kan betjenes på grund af brændstofmangel. Køretøjskomponenter som f.eks. brændstofledninger, brændstoffiltre og injektorer behøver ikke at blive renset, aftappet eller skyllet for at blive anset for at være tømt for flydende brændstoffer. Desuden er det ikke nødvendigt at rense eller skylle tanken til flydende brændstof. Anm. 2: Et køretøj anses for at være tømt for gasformige brændstoffer, når tankene til gasformige brændstoffer er tømt for væske (i tilfælde af fordråbede gasser), trykket i tankene ikke overstiger 2 bar, og afspærrings- eller isolationsventilen er lukket og sikret.
SP 667
(a) (slettet) (b) Bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1 og 2.2.9.1.7.2 finder ikke anvendelse for lithiumceller eller -batterier eller natriumionceller eller -batterier, der er monteret i beskadigede eller defekte køretøjer, motorer eller maskiner. I sådanne tilfælde skal følgende betingelser være opfyldt: (i) Hvis skaden eller defekten ikke påvirker cellens eller batteriets sikkerhed væsentligt, må beskadigede og defekte køretøjer, motorer eller maskiner transporteres i henhold til betingelserne i særlig bestemmelse 363 eller 666, alt efter hvad der er relevant. (ii) Hvis skaden eller defekten påvirker cellens eller batteriets sikkerhed væsentligt, skal lithiumcellen eller -batteriet eller natriumioncellen eller -batteriet fjernes og transporteres i henhold til særlig bestemmelse 376. Hvis det ikke er muligt at fjerne cellen eller batteriet på en sikker måde, eller hvis det ikke er muligt at kontrollere cellens eller batteriets tilstand, kan køretøjet, motoren eller maskinen dog trækkes eller transporteres som angivet i (i). (c) Procedurerne i (b) finder også anvendelse for beskadigede lithiumceller eller -batterier eller natriumionceller eller -batterier i køretøjer, motorer eller maskiner.
SP 669
Et påhængskøretøj forsynet med udstyr drevet af et flydende eller gasformigt brændstof eller et lagrings- og produktionssystem til elektrisk energi, der er beregnet til anvendelse under transport, hvor dette påhængskøretøj er en del af en transporterende enhed, skal henføres til UN 3166, 3171, 3556, 3557 eller 3558, alt efter hvad der er relevant, og være omfattet af de samme betingelser, som er fastsat for disse UN-numre, når det transporteres som last på et køretøj, forudsat at de tanke, der indeholder flydende brændstof, højst har en samlet kapacitet på 500 liter.