
NATRIUMIONBATTERIER med organisk elektrolyt
ADR 2025 · klasse 9 · vejtransport af farligt gods
- Klasse
- 9
- Klassifik.
- M4
- Faresedler
- 9A
- Transportkat.
- 2 (E)
Særlige bestemmelser
SP 188
Celler og batterier, som er afleveret til transport, er ikke omfattet af bestemmelserne i ADR, såfremt følgende betingelser er opfyldt: (a) En celle med lithiummetal eller lithiumlegering må højst indeholde en lithiummængde på 1 g, og en celle med lithiumioner eller natriumioner må have en watttimeangivelse på højst 20 Wh. Anm.: Når lithiumbatterier i overensstemmelse med 2.2.9.1.7.1 (f) transporteres i henhold til denne særlige bestemmelse, må den samlede lithiummængde i alle lithiummetalceller i batteriet ikke overstige 1,5 g, og den samlede kapacitet for alle lithiumionceller i batteriet må ikke overstige 10 Wh (se særlig bestemmelse 387). (b) Et batteri med lithiummetal eller lithiumlegering må højst indeholde en samlet lithiummængde på 2 g, og et batteri med lithiumioner eller natriumioner må have en watttimeangivelse på højst 100 Wh. Lithiumionbatterier og natriumionbatterier, der er underlagt denne bestemmelse, skal udvendigt være mærket med watttimeangivelsen bortset fra lithiumionbatterier, der er fremstillet før 1. januar 2009. Anm.: Når lithiumbatterier i overensstemmelse med 2.2.9.1.7.1 (f) transporteres i henhold til denne særlige bestemmelse, må den samlede lithiummængde i alle lithiummetalceller i batteriet ikke overstige 1,5 g, og den samlede kapacitet for alle lithiumionceller i batteriet må ikke overstige 10 Wh (se særlig bestemmelse 387). (c) Hver lithiumcelle eller -batteri skal opfylde bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1 (a), (e), (f), hvis relevant, og (g), eller for hver natriumcelle eller -batteri bestemmelserne i 2.2.9.1.7.2 (a), (e) og (f). (d) Celler og batterier skal, medmindre de er monteret i udstyr, anbringes i indvendige emballager, således at cellen eller batteriet er fuldstændig indesluttet. Celler og batterier skal beskyttes på en sådan måde, at kortslutninger undgås. Dette omfatter beskyttelse mod kontakt med elektrisk ledende materiale i samme emballage, som kan medføre kortslutning. De indvendige emballager skal anbringes i kraftig ydre emballage, som opfylder bestemmelserne i 4.1.1.1, 4.1.1.2 og 4.1.1.5. (e) Celler og batterier monteret i udstyr skal være beskyttet mod beskadigelse og kortslutning, og udstyret skal være forsynet med en anordning, der effektivt forhindrer utilsigtet aktivering. Dette krav gælder ikke anordninger, som tilsigtet er aktive under transport (RFID-sendere, ure, sensorer osv.), og som ikke kan skabe en farlig varmeudvikling. Når batterier er monteret i udstyr, skal udstyret anbringes i kraftig ydre emballage af et egnet materiale af tilstrækkelig styrke og konstruktion i forhold til emballagens kapacitet og anvendelsesformål, medmindre det udstyr, hvori batteriet er monteret, yder tilsvarende beskyttelse. (f) Hvert kolli skal mærkes med det relevante batterimærke som illustreret i 5.2.1.9. Dette krav gælder ikke for: (i) kolli, der kun indeholder knapcellebatterier monteret i udstyr (herunder printkort), og (ii) kolli, der højst indeholder fire celler eller to batterier monteret i udstyr, og hvor der højst er to kolli i forsendelsen. Når kolli er anbragt i en ekstra ydre emballage, skal batterimærket enten kunne ses tydeligt eller tillige anbringes på ydersiden af den ekstra ydre emballage, som skal være mærket med ordet "OVERPACK". Bogstaverne i ordet "OVER-PACK" skal mindst være 12 mm høje. Anm.: Kolli indeholdende lithiumbatterier, der er pakket i henhold til bestemmelserne i "ICAO Technical Instructions", del 4, kapitel 11, emballeringsforskrift 965 eller 968, afsnit IB, og som er forsynet med det i 5.2.1.9 viste mærke (batterimærke) og den i 5.2.2.2.2 viste fareseddel nr. 9A, anses for at opfylde bestemmelserne i denne særlige bestemmelse. (g) Medmindre cellerne eller batterierne er monteret i udstyr, skal alle kolli kunne klare en faldprøve på 1,2 m i en hvilken som helst retning, uden at cellerne eller batterierne i kolliet beskadiges, uden at indholdet forskubber sig, så batterierne (eller cellerne) kommer i kontakt med hinanden, og uden at indholdet slipper ud. (h) Medmindre cellerne eller batterierne er monteret i udstyr eller pakket med udstyr, må vægten af kolli ikke overstige 30 kg brutto. Som brugt ovenfor og andre steder i ADR forstås ved "lithiummængde" massen af lithium i anoden i en celle med lithiummetal eller lithiumlegering. I denne særlige bestemmelse betyder "udstyr" apparater, til hvis drift cellerne eller batterierne leverer strøm. Der findes separate betegnelser for lithiummetalbatterier og lithiumionbatterier for at muliggøre transport af disse batterier for forskellige transportmidler og for at muliggøre anvendelse af forskellige redningsindsatser. Et batteri med én celle, som defineret i Manual of Tests and Criteria, del III, underafsnit 38.3.2.3, betragtes som en "celle" og skal transporteres i henhold til kravene til "celler" for så vidt angår denne særlige bestemmelse.
SP 230
Lithiumceller og -batterier må transporteres under denne betegnelse, hvis de opfylder bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1. Natriumionceller og -batterier må transporteres under denne betegnelse, hvis de opfylder bestemmelserne i 2.2.9.1.7.2.
SP 310
Celler eller batterier i produktionsserier bestående af højst 100 celler eller batterier, eller førproduktionsprototyper af celler eller batterier, når disse prototyper transporteres med henblik på prøvning, skal opfylde bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1 med undtagelse af (a), (e) (vii), (f) (iii), hvis relevant, (f) (iv), hvis relevant, og (g). Anm.: "Transport med henblik på prøvning" omfatter, men er ikke begrænset til, prøvning beskrevet i "Manual of Tests and Criteria", del 3, underafsnit 38.3, integrationsprøvning og produktydelsesprøvning. Disse celler og batterier skal emballeres i overensstemmelse med emballeringsforskrift P910 i 4.1.4.1 eller LP905 i 4.1.4.3, alt efter hvad der er relevant. Genstande (UN 3537, 3538, 3540, 3541, 3546, 3547 eller 3548) må indeholde sådanne celler eller batterier, såfremt de relevante dele af emballeringsforskrift P006 i 4.1.4.1 eller LP03 i 4.1.4.3, alt efter hvad der er relevant, er opfyldt. Transportdokumentet skal indeholde følgende angivelse: "Transport i henhold til særlig bestemmelse 310". Beskadigede eller defekte celler, batterier eller celler og batterier indeholdt i udstyr skal transporteres i henhold til særlig bestemmelse 376. Celler, batterier eller celler og batterier indeholdt i udstyr, som transporteres med henblik på bortskaffelse eller genbrug, kan emballeres i henhold til særlig bestemmelse 377 og emballeringsforskrift P909 i 4.1.4.1.
SP 348
Lithiumbatterier fremstillet efter 31. december 2011 og natriumionbatterier fremstillet efter 31. december 2025, skal være mærket udvendigt med watttimeangivelse.
SP 376
Lithiummetalceller eller -batterier, lithiumionceller eller -batterier eller natriumionceller eller -batterier, der er identificeret som beskadigede eller defekte, så de ikke er i overensstemmelse med den prøvede type i henhold de gældende bestemmelser i Ma-nual of Tests and Criteria, skal opfylde kravene i denne særlige bestemmelse. Med hensyn til denne særlige bestemmelse kan disse omfatte, men er ikke begrænset til: -Celler og batterier, der af sikkerhedshensyn er identificeret som defekte. -Celler og batterier, der er utætte eller ventilerer. -Celler og batterier med fejl, der ikke kan undersøges nærmere inden transport. -Celler og batterier, der har været udsat for fysisk eller mekanisk skade. Anm.: Ved vurdering af en celle eller et batteri som beskadiget eller defekt skal der foretages en vurdering eller evaluering på baggrund af sikkerhedskriterier fra producenten af cellen, batteriet eller produktet, eller fra en teknisk ekspert med viden om cellens eller batteriets sikkerhedsfunktioner. En vurdering eller evaluering kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende kriterier: (a) Akut fare, såsom gas, brand eller utæt elektrolyt, (b) Brug eller misbrug af cellen eller batteriet, (c) Tegn på fysisk skade, såsom deformation af cellens eller batteriets legeme, eller på farverne på legemet, (d) Udvendig og indvendig kortslutningsbeskyttelse, såsom spændings- eller isoleringsforanstaltninger, (e) Tilstanden af cellens eller batteriets sikkerhedsfunktioner, eller (f) Beskadigelse af indvendige sikkerhedskomponenter, såsom batteriets styresystem. Celler og batterier skal transporteres i henhold til bestemmelserne for UN 3090, 3091, 3480, 3481, 3551 og 3552, alt efter hvad der er relevant, bortset fra særlig bestemmelse 230, og ellers som angivet i denne særlige bestemmelse. Celler og batterier skal emballeres i henhold til emballeringsforskrift P908 i 4.1.4.1 eller LP904 i 4.1.4.3, alt efter hvad der er relevant. Celler og batterier, der er identificeret som beskadigede eller defekte, og som kan nedbrydes hurtigt, reagere farligt, frembringe en flamme eller skabe en farlig varmeudvikling eller en farlig emission af giftige, ætsende eller brandfarlige gasser eller dampe under normale transportforhold, skal emballeres og transporteres i henhold til emballeringsforskrift P911 i 4.1.4.1 eller LP906 i 4.1.4.3, alt efter hvad der er relevant. Alternative emballerings- og/eller transportbetingelser kan godkendes af den kompetente myndighed i et land, der er en kontraherende part til ADR, og som også kan anerkende en godkendelse udstedt af den kompetente myndighed i et land, der ikke er en kontraherende part til ADR, forudsat at denne godkendelse er udstedt i overensstemmelse med de gældende procedurer i henhold til RID, ADR, ADN, IMDG-koden eller ICAO Technical Instructions. Kolli skal mærkes "BESKADIGEDE/DEFEKTE LITHIUMIONBATTERIER", "BESKADIGEDE/DEFEKTE LITHIUMMETALBATTERIER" eller "BESKADIGEDE/DEFEKTE NATRIUMIONBATTERIER", alt efter hvad der er relevant. Transportdokumentet skal indeholde følgende angivelse: "Transport i henhold til særlig bestemmelse 376". Hvor en sådan er påkrævet, skal en kopi af den kompetente myndigheds godkendelse medbringes under transporten.
SP 377
Lithiummetalceller og -batterier, lithiumionceller og -batterier og natriumionceller og -batterier samt udstyr, der indeholder sådanne celler og batterier, som transporteres med henblik på bortskaffelse eller genbrug, og som enten er emballeret sammen med eller emballeret uden lithium- eller natriumionfrie batterier, kan emballeres i henhold til emballeringsforskrift P909 i 4.1.4.1. Disse celler og batterier er ikke omfattet af bestemmelserne i 2.2.9.1.7.1 (a) - (g) eller 2.2.9.1.7.2 (a) - (f), alt efter hvad der er relevant. Kolli skal mærkes "LITHIUMBATTERIER TIL BORTSKAFFELSE", "NATRI-UMIONBATTERIER TIL BORTSKAFFELSE", "LITHIUMBATTERIER TIL GENBRUG" eller "NATRIUMIONBATTERIER TIL GENBRUG", alt efter hvad der er relevant. Batterier, der er identificeret som beskadigede eller defekte, skal transporteres i henhold til særlig bestemmelse 376.
SP 400
Natriumionceller og -batterier og natriumionceller og -batterier indeholdt i eller pakket med udstyr, der er forberedt med henblik på transport, er ikke omfattet af andre bestemmelser i ADR, hvis de opfylder følgende: (a) Cellen eller batteriet er kortsluttet på en sådan måde, at cellen eller batteriet ikke indeholder elektrisk energi. Kortslutningen af cellen eller batteriet skal nemt kunne verificeres (f.eks. en samleskinne mellem polerne). (b) Hver celle eller batteri opfylder kravene i 2.2.9.1.7.2 (a), (b), (d), (e) og (f). (c) Hvert kolli er mærket i henhold til 5.2.1.9. (d) Medmindre cellerne eller batterierne er monteret i udstyr, skal alle kolli kunne klare en faldprøve på 1,2 m i en hvilken som helst retning, uden at cellerne eller batterierne i kolliet beskadiges, uden at indholdet forskubber sig, så batterierne (eller cellerne) kommer i kontakt med hinanden, og uden at indholdet slipper ud. (e) Når celler og batterier er monteret i udstyr, skal de være beskyttet mod beskadigelse. Når batterier er monteret i udstyr, skal udstyret anbringes i kraftig ydre emballage af et egnet materiale af tilstrækkelig styrke og konstruktion i forhold til emballagens kapacitet og anvendelsesformål, medmindre det udstyr, hvori batteriet er monteret, yder tilsvarende beskyttelse. (f) Hver celle, herunder når den er en komponent i et batteri, må alene indeholde farligt gods, som er tilladt at transportere i henhold til bestemmelserne i kapitel 3.4, og i en mængde, der ikke overstiger mængden angivet i række (7a) i tabel A i kapitel 3.2.
SP 401
Natriumionceller og -batterier med organisk elektrolyt skal transporteres som UN 3551 eller 3552, alt efter hvad der er relevant. Natriumionceller og -batterier med vandbaseret alkalisk elektrolyt skal transporteres som UN 2795. Batterier, der indeholder metallisk natrium eller natriumlegering skal transporteres som UN 3292.
SP 636
Hen til det midlertidige forarbejdningsanlæg er lithiumceller og -batterier eller natriumionceller og -batterier med en bruttovægt på højst 500 g hver eller lithiumion- eller natriumionceller med en watttimeangivelse på højst 20 Wh, lithiumion- eller natriumionbatterier med en watttimeangivelse på højst 100 Wh, lithiummetalceller med et lithiumindhold på højst 1 g og lithiummetalbatterier med et samlet lithiumindhold på højst 2 g, som ikke er indeholdt i udstyr, og som er indsamlet og afleveret til transport med henblik på sortering, bortskaffelse eller genbrug sammen med eller uden andre celler eller batterier, ikke omfattet af de øvrige bestemmelser i ADR, herunder særlig bestemmelse 376, 2.2.9.1.7.1 og 2.2.9.1.7.2, såfremt de opfylder følgende betingelser: (a) Cellerne og batterierne er emballeret i henhold til emballeringsforskrift P909 i 4.1.4.1 bortset fra tillægsbestemmelse 1 og 2. (b) Der er iværksat et kvalitetssikringssystem med henblik på at sikre, at den samlede mængde lithiumceller og -batterier og natriumionceller og -batterier pr. transporterende enhed ikke overstiger 333 kg. Anm.: Den samlede mængde lithiumceller og -batterier og natriumionceller og -batterier i blandingen kan fastsættes ved hjælp af en statistisk metode i kvalitetssikringssystemet. En kopi af kvalitetssikringsregistreringerne skal på anmodning udleveres til den kompetente myndighed. (c) Kolli skal være mærket "LITHIUMBATTERIER TIL BORTSKAFFELSE", "LITHIUMBATTERIER TIL GENBRUG", NATRIUMIONBATTERIER TIL BORTSKAFFELSE" eller "NATRIUMIONBATTERIER TIL GENBRUG", alt efter hvad der er relevant.
SP 677
Celler og batterier, der i henhold til særlig bestemmelse 376, er identificeret som beskadigede eller defekte, og som kan nedbrydes hurtigt, reagere farligt, frembringe en flamme eller skabe en farlig varmeudvikling eller en farlig emission af giftige, ætsende eller brandfarlige gasser eller dampe under normale transportforhold, skal henføres til transportkategori 0. I transportdokumentet skal ordene "Transport i overensstemmelse med særlig bestemmelse 376" suppleres med følgende angivelse "Transportkategori 0".