Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P903

ADR 2025 — emballeringsforskrift P903, kapitel 4.1.

P903 EMBALLERINGSFORSKRIFT P903 Denne forskrift gælder UN 3090, 3091, 3480, 3481, 3551 og 3552. I denne emballeringsforskrift betyder "udstyr" apparater, til hvis drift cellerne eller batterierne leverer strøm. Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3: (1) For celler og batterier: Tromler (1A2, 1B2, 1N2, 1H2, 1D, 1G) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1, 4H2) Dunke (3A2, 3B2, 3H2). Celler eller batterier skal pakkes i emballager, således at cellerne eller batterierne er beskyttet mod beskadigelse som følge af deres bevægelse eller placering i emballagen. Emballager skal overholde ydelsesniveauet for emballagegruppe II. (2) Desuden for en celle eller et batteri med bruttovægt på 12 kg eller derover og med en kraftig, stødsikker ydre beklædning: (a) kraftige ydre emballager, eller (b) beskyttende indpakninger (f.eks. helt lukkede kasser eller tremmekasser af træ), eller (c) paller eller andre håndteringsanordninger. Celler eller batterier skal sikres, så de ikke kan bevæge sig, og polerne må ikke belastes af vægten af andre elementer, som ligger oven på dem. Emballagerne behøver ikke at opfylde kravene i 4.1.1.3. (3) For celler eller batterier pakket med udstyr: Emballager, der opfylder kravene i punkt (1) i denne emballeringsforskrift, og som derefter sammen med udstyret anbringes i en ydre emballage, eller Emballager, der fuldstændig omslutter cellerne eller batterierne, og som derefter sammen med udstyret anbringes i en emballage i overensstemmelse med kravene i punkt (1) i denne emballeringsforskrift. Udstyret skal være sikret mod bevægelse i den ydre emballage. (4) For celler eller batterier indeholdt i udstyr: Der skal anvendes kraftige ydre emballager fremstillet af egnet materiale samt af tilstrækkelig styrke og passende konstruktion i forhold til emballagens kapacitet og anvendelsesformål. De skal være konstrueret på en sådan måde, at udstyret ikke utilsigtet træder i funktion under transporten. Emballagerne behøver ikke at opfylde kravene i 4.1.1.3. Stort og robust udstyr kan transporteres uemballeret eller på paller, når det udstyr, cellerne eller batterierne er indeholdt i, yder tilsvarende beskyttelse. Når de tilsigtet er aktive, må anordninger som RFID-mærker, ure og temperaturloggere, der ikke kan skabe en farlig varmeudvikling, transporteres i kraftige ydre emballager. Anm.: Ved transport i en transportkæde omfattende lufttransport, skal sådanne anordninger, når de er aktive, være i overensstemmelse med definerede standarder for elektromagnetisk stråling med henblik på at sikre, at driften af anordningen ikke interfererer med flysystemer. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 146 P903 EMBALLERINGSFORSKRIFT P903 fortsat (5) For emballager indeholdende både celler og batterier pakket med udstyr og indeholdt i udstyr: (a) For celler og batterier, emballager, der fuldstændig omslutter cellerne eller batterierne, og som derefter sammen med udstyret anbringes i en emballage i overensstemmelse med kravene i punkt (1) i denne emballeringsforskrift, eller (b) Emballager i overensstemmelse med kravene i punkt (1) i denne emballeringsforskrift, og som derefter sammen med udstyret anbringes i en kraftig ydre emballage fremstillet af egnet materiale samt af tilstrækkelig styrke og passende konstruktion i forhold til emballagens kapacitet og anvendelsesformål. Den ydre emballage skal være konstrueret på en sådan måde, at udstyret ikke utilsigtet træder i funktion under transporten, og behøver ikke at opfylde kravene i 4.1.1.3. Udstyret skal være sikret mod bevægelse i den ydre emballage. Når de tilsigtet er aktive, må anordninger som RFID-mærker, ure og temperaturloggere, der ikke kan skabe en farlig varmeudvikling, transporteres i kraftige ydre emballager. Anm.: Ved transport i en transportkæde omfattende lufttransport, skal sådanne anordninger, når de er aktive, være i overensstemmelse med definerede standarder for elektromagnetisk stråling med henblik på at sikre, at driften af anordningen ikke interfererer med flysystemer. Anm.: De tilladte emballager i (2), (4) og (5) må have en nettovægt, der overstiger 400 kg (se 4.1.3.3). Tillægsbestemmelser: Celler og batterier skal beskyttes mod kortslutning. P903a EMBALLERINGSFORSKRIFT P903a (Slettet) P903b EMBALLERINGSFORSKRIFT P903b (Slettet) Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 147

Stoffer med emballeringsforskrift P903