Emballeringsforskrift LP903
ADR 2025 — emballeringsforskrift LP903, kapitel 4.1.
LP903 EMBALLERINGSFORSKRIFT LP903 Denne forskrift gælder for store celler med en bruttovægt på mere end 500 g, store batterier med en bruttovægt på mere end 12 kg og udstyr, der indeholder store celler eller store batterier med UN 3090, 3091, 3480, 3481, 3551 og 3552. Følgende storemballager er tilladt til celler, batterier og udstyr indeholdende celler eller batterier, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3: Stive storemballager, der overholder ydelsesniveauet for emballagegruppe II, og som er fremstillet af: stål (50A) aluminium (50B) metal, bortset fra stål og aluminium (50N) stiv plast (50H) naturtræ (50C) krydsfiner (50D) fiberplade, spånplade og lign. (50F) stiv pap (50G). Celler, batterier eller udstyr skal placeres i indvendige emballager eller adskilles gennem andre passende foranstaltninger, f.eks. ved placering i bakker eller anvendelse af skillevægge, således at der opnås beskyttelse mod beskadigelse, der under normale transportforhold kan forårsages af: (a) Indholdets bevægelse eller placering i storemballagen. (b) Kontakt med andre celler, batterier eller udstyr i storemballagen. (c) Enhver belastning, der opstår som følge af den påførte vægt af celler, batterier, udstyr og emballagekomponenter, der ligger oven på cellen, batteriet eller udstyret i storemballagen. Når flere celler, batterier eller dele af udstyr er pakket i storemballagen, kan poser (f.eks. af plast) ikke alene anvendes med henblik på at opfylde disse krav. Tillægsbestemmelse: Batterier skal beskyttes mod kortslutning. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 173
Stoffer med emballeringsforskrift LP903
- UN 3090 — LITHIUMMETALBATTERIER (inklusiv lithium-leg...
- UN 3091 — LITHIUMMETALBATTERIER INDEHOLDT I UDSTYR el...
- UN 3480 — LITHIUMIONBATTERIER (inklusiv lithiumionpol...
- UN 3481 — LITHIUMIONBATTERIER INDEHOLDT I UDSTYR elle...
- UN 3551 — NATRIUMIONBATTERIER med organisk elektrolyt
- UN 3552 — NATRIUMIONBATTERIER INDEHOLDT I UDSTYR elle...