Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P908

ADR 2025 — emballeringsforskrift P908, kapitel 4.1.

P908 EMBALLERINGSFORSKRIFT P908 Denne forskrift gælder beskadigede eller defekte celler og batterier, herunder celler og batterier, der er indeholdt i udstyr, med UN 3090, 3091, 3480, 3481, 3551 og 3552. Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3: For celler og batterier samt udstyr, der indeholder celler og batterier: Tromler (1A2, 1B2, 1N2, 1H2, 1D, 1G) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1, 4H2) Dunke (3A2, 3B2, 3H2). Emballager skal overholde ydelsesniveauet for emballagegruppe II. Emballager skal desuden opfylde følgende krav: (a) De enkelte beskadigede eller defekte celler eller batterier eller udstyr, der indeholder sådanne celler eller batterier, skal pakkes hver for sig i indvendige emballager og anbringes i en ydre emballage. De indvendige og udvendige emballager skal være tætte for at forhindre potentielle udslip af elektrolyt. (b) De enkelte indvendige emballager skal være omgivet af ikkebrændbart og elektrisk ikkeledende varmeisoleringsmateriale i tilstrækkelig mængde til at beskytte mod farlig varmeudvikling. (c) Forseglede emballager skal forsynes med en udluftningsanordning, når dette er hensigtsmæssigt. (d) Der skal træffes passende foranstaltninger til at minimere virkningerne af rystelser og stød og forhindre, at cellerne eller batterierne kan bevæge sig i emballagen på en sådan måde, at det kan medføre yderligere beskadigelse og farlige betingelser under transporten. Stødabsorberende materiale, der er ikkebrændbart og elektrisk ikkeledende, kan også anvendes med henblik på at opfylde dette krav. (e) Ikkebrændbarheden af varmeisoleringsmaterialet og det stødabsorberende materiale skal vurderes i henhold til en standard, der er anerkendt i det land, hvor emballagen er konstrueret eller fremstillet. I forbindelse med utætte celler eller batterier skal der desuden anbringes tilstrækkeligt inert absorberende materiale i den indvendige eller ydre emballage til at absorbere evt. udslip af elektrolyt. Celler og batterier med en nettovægt på over 30 kg skal begrænses til én celle eller ét batteri pr. ydre emballage. Tillægsbestemmelse: Celler og batterier skal beskyttes mod kortslutning. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 151

Stoffer med emballeringsforskrift P908