Adrbog.com ADR 2025 Opslagsværktøj
Lite Pro

Emballeringsforskrift P911

ADR 2025 — emballeringsforskrift P911, kapitel 4.1.

P911 EMBALLERINGSFORSKRIFT P911 Denne forskrift gælder beskadigede eller defekte celler og batterier med UN 3090, 3091, 3480, 3481, 3551 og 3552, der kan nedbrydes hurtigt, reagere farligt, frembringe en flamme eller skabe en farlig varmeudvikling eller en farlig emission af giftige, ætsende eller brandfarlige gasser eller dampe under normale transportforhold. Følgende emballager er tilladt, såfremt de opfylder de generelle bestemmelser i 4.1.1 og 4.1.3: For celler og batterier samt udstyr, der indeholder celler og batterier: Tromler (1A2, 1B2, 1N2, 1H2, 1D, 1G) Kasser (4A, 4B, 4N, 4C1, 4C2, 4D, 4F, 4G, 4H1, 4H2) Dunke (3A2, 3B2, 3H2). Emballagerne skal overholde ydelsesniveauet for emballagegruppe I. (1) Emballagen skal kunne opfylde følgende yderligere ydelseskrav, i tilfælde af at cellerne eller batterierne nedbrydes hurtigt, reagerer farligt, frembringer en flamme eller skaber en farlig varmeudvikling eller en farlig emission af giftige, ætsende eller brandfarlige gasser eller dampe: (a) Temperaturen på det komplette kollis yderside må ikke overstige 100 °C. En forbigående temperatursstigning op til 200 °C kan godkendes. (b) Der må ikke opstå flammer uden for kolliet. (c) Ingen projektiler må forlade kolliet. (d) Kolliets strukturelle integritet skal opretholdes. (e) Emballagerne skal være forsynet med et gasstyringssystem (f.eks. et filtersystem, luftcirkulation, gasindeslutning, gastæt emballage mv.), alt efter hvad der er relevant. (2) De yderligere ydelseskrav til emballagen skal kontrolleres ved en prøvning, der er specificeret af den kompetente myndighed i en kontraherende part til ADR, som også kan anerkende en prøvning specificeret af den kompetente myndighed i et land, der ikke er en kontraherende part til ADR, forudsat at denne prøvning er angivet i overensstemmelse med de gældende procedurer i henhold til RID, ADR, ADN, IMDG-koden eller ICAO Technical Instructionsa). En kontrolrapport skal gøres tilgængelig efter anmodning. Som minimum skal cellens eller batteriets navn og nummer, vægt, type og energiindhold, identifikation af emballagen samt prøvningsdataene i henhold til den kontrolmetode, der er specificeret af den kompetente myndighed, fremgå af kontrolrapporten. (3) Når der benyttes tøris eller flydende nitrogen som kølemiddel, finder kravene i 5.5.3 anvendelse. Den indvendige og ydre emballage skal bevare deres integritet ved det anvendte kølemiddels temperatur og ved de temperaturer og tryk, som måtte opstå, hvis kølemidlet svigter. Tillægsbestemmelse: Celler og batterier skal beskyttes mod kortslutning. a) Følgende kriterier kan, hvor det er relevant, overvejes til vurdering af emballagens ydeevne: (a) Vurderingen skal foretages i henhold til et kvalitetsstyringsprogram (som beskrevet i f.eks. 2.2.9.1.7.1 (e)), der muliggør sporing af de anvendte prøvningsresultater, referencedata og beskrivelsesmodeller. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 155 P911 EMBALLERINGSFORSKRIFT (fortsat) P911 (b) Listen over forventede farer i tilfælde af en ukontrolleret termisk reaktion for den pågældende celle- eller batteritype i den tilstand, hvori den transporteres (f.eks. anvendelse af en indvendig emballage, opladningstilstand (SOC), anvendelse af tilstrækkeligt ikkebrændbart, ikke elektrisk ledende og absorberende polstringsmateriale mv.), skal indeholde en præcis beskrivelse og kvantificering. Referencelisten over mulige farer i forbindelse med celler og -batterier (f.eks. at de nedbrydes hurtigt, reagerer farligt, frembringer en flamme eller skaber en farlig varmeudvikling eller en farlig emission af giftige, ætsende eller brandfarlige gasser eller dampe) kan anvendes til dette formål. Kvantificeringen af disse farer skal være baseret på tilgængelig videnskabelig litteratur. (c) Emballagens dæmpende virkninger skal identificeres og beskrives på grundlag af de anvendte beskyttelsesforanstaltningers art og konstruktionsmaterialets egenskaber. Der skal anvendes en liste over tekniske beskrivelser og tegninger til støtte for denne vurdering (massefylde [kg·m-3], varmefylde [J·kg-1·K-1], varmeværdi [kJ·kg-1], varmeledningsevne [W·m-1·K-1], smeltetemperatur og brændbarhedstemperatur [K], varmeoverføringskoefficient for den ydre emballage [W·m-2·K- 1], …). (d) Prøvningen og de understøttende beregninger skal vurdere resultatet af en ukontrolleret termisk reaktion for cellen eller batteriet i emballagen under normale transportforhold. (e) Såfremt cellens eller batteriets opladningstilstand ikke er kendt, skal vurderingen foretages med den højest mulige opladningstilstand, der svarer til cellens eller batteriets anvendelsesbetingelser. (f) De forhold, emballagen kan anvendes og transporteres under, skal beskrives (herunder mulige konsekvenser af gas- eller røgudledninger for miljøet, f.eks. ved ventilation eller andre metoder) ifølge emballagens gasstyringssystem. (g) Prøvningerne eller modelberegningen skal tage udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie med udløsning og udbredelse af den ukontrollerede termiske reaktion i cellen eller batteriet. Dette scenarie omfatter det værst mulige svigt under normale transportforhold, den maksimale varmeudstråling og flammeemission for den mulige reaktionsudbredelse. (h) Disse scenarier skal vurderes over en tidsperiode, der er lang nok til, at alle de mulige konsekvenser kan opstå (f.eks. 24 timer). (i) I tilfælde af, at der er flere batterier eller flere udstyrsdele indeholdende batterier, skal yderligere krav, såsom det maksimale antal batterier og udstyrsdele, det samlede maksimale energiindhold i batterierne og konfigurationen inde i kolliet, herunder adskillelse og beskyttelse af delene, tages i betragtning. Del 4 – Bestemmelser for emballering og for anvendelse af tanke ADR 2025 4 - 156

Stoffer med emballeringsforskrift P911